Pinlig historie

At rejse sig igen når man er faldet

Det er nu to år siden min verden brød sammen. Jeg var dengang i et følelsesmæssigt tomt ægteskab, og valgte derfor at finde en elsker. Jeg kunne mærke på mig selv at jeg blev gladere når jeg var sammen med ham, men når jeg så kom hjem til min mand åd skyldfølelsen mig op. Min mand spurgte flere gange ind til om alt var som det skulle være, og jeg afslog selvfølgelig at der var nogen som helst problemer. Min fødselsdag nærmede sig, og min mand og jeg bestilte et mini-weekends ophold i Aalborg. Men nogle dage før, spurgte Martin(min elsker) mig om jeg ikke havde lyst til at fejre fødselsdagen med ham. Valget i sig selv var ikke svært… Ville jeg have en kedelig og akavet fødselsdag, eller en fødselsdag med massere af sex og ballade. Men at sige til min mand at jeg ikke kunne tage med, pga. af et møde var svært. Ikke kun fordi han skulle til Jylland helt alene så, men fordi jeg løj om hvad jeg skulle.

Dagen før min fødselsdag tog han angiveligt afsted, og jeg ringede med det samme til Martin.

Martin kom over, og havde på vejen herhen, købt blomster, chokolade og en halskæde.

Vi hyggede hele eftermiddagen, og lagde os til at sove tideligt. Næste morgen vågnede jeg ved at jeg hørte et glas smadre. Bum. Foran mig stod hele min familie og min mand.. Man kan vidst godt sige jeg blev taget på sengen… Jeg husker det hele som et stort kaos. Min familie i køkkenet, Martin på vej ud ad døren kun iført bukser, og min mand som stod og råbte af mig. Det var nok den værste dag i hele mit liv.

De næste par dage var ikke sjove. Jeg var grædefærdig det meste af tiden, og jeg havde rigtig svært ved at snakke med min familie. Jeg var bange for at de så helt anderledes på mig nu. Min mand og jeg blev skilt, og da vi havde skrevet under følte jeg en kæmpe lettelse. Jeg havde ondt af ham og jeg hader mig selv for at jeg kunne gøre det mod ham. Men folk gør nogle sindssyge ting når de er ulykkelige.

Jeg fik snakket ud med min familie, og jeg sagde til dem som det var at jeg ikke havde været glad i lang tid. De var rigtig forstående og i dag har vi det ikke længere akavet. Jeg tror det hjælper at åbne op og snakke med ens nærmeste om sine følelser og inderste tanker. Hvis bare jeg havde lagt kortene på bordet, var jeg sluppet for den forfærdelige oplevelse. Så mit råd til jer damer er: Tænk på jeres nærmeste, men tænk lidt mere på jer selv. For hvis du ikke er glad, kan du heller ikke gøre dem omkring dig glad. 

- Rikke